Mødregrupper

Få løsnet op i ømme skuldre, lænd og ryg med en dybdegående og afspændende massage i din mødregruppe mens baby sover eller de andre mødre passer.

Efter graviditet og fødsel samt livet med den lille ny, har kroppen været igennem øget vægt, store anstrengelser og ofte for lidt søvn, samt en masse store følelser. Det kan i denne periode være svært at finde tid til at møde op på en klinik, som skal passe i babys sove- og spiserytme. Jeg oplever derfor at denne løsning med massage i mødregruppen fungerer rigtig godt.

Vi tager dagen stille og roligt, programmet giver sig selv løbende efter hvem der sover eller er i godt humør til at blive set efter af andre. Jeg har altid god tid, og der kan ammes færdigt, puttes osv. inden massagen starter.

Der er også mulighed for oplæring i at give jeres barn den skønneste massage, tager ca. 45 min., hvis det kombineres med massage til jer selv, giver jeg et godt tilbud på det hele samlet.